Åbenhed Glæde og Refleksion

I Hvidovre Ungdomsskole ser vi os selv som generelt meget åbne og transparente. Alligevel ser jeg denne værdiuge som en kærkommen lejlighed til, at vi i fællesskab sætter en af Hvidovre kommunes værdier eksplicit på dagsorden.

 

I administrationen mødte vi mandag morgen i et oppyntet sekretariat med hele materialet fra værdiugen. Staks kastede vi os over ”flip-flapperen”. Et simpelt redskab som flip-flapperen gav bl.a. anledning til følgende udsagn:

 

• ”Man lærer af sine fejl – ja det er rigtigt, men hvad er det vi lærer? Min påstand er, at vi reelt kun lærer, hvad vi ikke skal gøre. Når vi er åbne om de fejl vi laver, hjælper vi hinanden med at få skabt de rigtige løsninger”.
• ”Engagement – Vi bliver gladere, når vi kan tale åbent om tingene – både når vi er stærke og svage”.
• ”Åbenhed er med til at give et godt og trygt arbejdsmiljø”.

 

De fleste beskrivende ord har et antonym, så hvad er det modsatte af åbenhed? Vi besluttede, at ordet kunne være lukkethed – Det blev vi ret hurtige trætte af at tale om. Det har dog givet stor anledning til mere refleksive samtaler om, hvornår er det vi ikke ønsker åbenhed? hvad er godt at vide? Og hvornår er der meget information?

 

Vi er blevet meget glade for flip-flapperen…. Den bliver nu brugt til at starte en god snak om åbenhed, både blandt medarbejdere og elever i almenundervisningen/fritidsundervisningen om eftermiddagen og aftenen med samme gode effekt.

 

Denne morgens gode historie er, at to piger fra vores Heltidsundervisning komme forbi. Vi spurgte dem, om de havde lyst til at lege med på flip-flapperen. Det ville de gerne og sagde:

 

• ”Åbenhed – gør at man kan snakke samme, vi dømmer ikke hinanden, kan sige hvad vi tænker”, det kræver bare at vi skal gider, at høre på hinanden”.
   

Pigerne tog grinene flip flapperen med tilbage til deres klassekammerater og sagde ”Det her bliver herre sjovt!”

  

 

Husk på at åbenhed kan starte med et smil – rigtig god dag her fra Ungdomsskolen

Flip flap med åbenhed

"Hvad er nu det?!" spurgte én undrende da betjenten afleverede en stærk pink pose en morgen på Forstadsmuseet. Det var naturligvis posen med materiale om "Åbenhed". Op ad posen kom bl.a. en flip flap, der bragte minder om barndommens frikvarterer frem og straks blev taget i brug. "Jeg vælger selvfølgelig Glæde" sagde én og pegede, og blev herefter flip flappet frem til et tal valg, der endte med, at låge nr. 4 blev åbnet og læst højt: "Åbenhed er svær, hvis..." Herefter blev der en tænkepause. "Åbenhed er svær, hvis det man vil sige er personligt" lød det første bud. En anden kollega bidrog "Åbenhed er svær, hvis man har en anden kultur end hovedparten. Jeg synes ikke, at vi skal have julefrokost. Dét ville f.eks. være svært at sige åbent" På den måde gav - og giver - flip flappen med spørgsmål et godt afsæt til sjove uformelle snakke om åbenhed.

Vild med dialog...

Vi er afhængige af dialog – vi har brug for hinanden, brug for at kommunikere, lytte og samarbejde på tværs af organisationen. Men dialog er ikke et mål i sig selv – snarere et middel til at nå målet.

Og hvad er så målet?

En topleder sagde engang: ”Det er kun motiverede medarbejdere, der kan bygge den virksomhed, vi alle drømmer om at være en del af i fremtiden”.
De motiverede medarbejdere får vi blandt andet gennem dialog… at man bliver involveret, lyttet til og anerkendt bidrager til større engagement og ejerskab i organisationen.

Dialog bliver den gode sags tjeneste, men på trods af gode intentioner om dialog, kan der opstå misforståelser undervejs. Noget er hvad vi siger og lytter til hos hinanden – noget helt andet er alt det som vi forventer og ikke får sat ord på. Ordentlig dialog forudsætter en vilje til både at høre og forstå den anden og selv at blive hørt og forstået, men det er ikke altid at denne manøvre lykkes lige godt.

I KMV har vi løbende fokus på dialog, og praktiserer dialog på mange måder, hvor alle har mulighed for at komme til orde. At sætte ekstra fokus på dialog i denne uge, er ikke ensbetydende med at værdien skal gå i glemmebogen resten af året, men der er altid plads til udvikling.

Jeg håber, at I har haft en god dialoguge – hvad har været det bedste ved den?

Forstadsmuseet elsker kage

Der er altid en god anledning til at spise kage mener vi på Forstadsmuseet, og i morgen, når vi har dialogspil på programmet, er ingen undtagelse. Kage og dialog er en god cocktail! Der er ikke de emner, der under vores normale torsdagskage, bliver debatteret. Sommerferie og champagne, vandskade og fåreavl, sugemærker og bagedyst, kulturminister og Hvidovre Avis, bymidte og borgerinddragelse. Bølgerne går højt! Der bliver grinet og argumenteret lystigt. Nogle emner er oplagt relevante for de opgaver vi løser på museet, og andre emner er fuldstændig irrelevante. Men vi hygger os og skaber de sociale relationer som styrker vores daglige dialog. Det er alt andet lige nemmere at snakke sammen om professionelle emner, når man lige har grinet af sig selv og hinanden.

Der er dem, der mener at kage er usundt - på Forstadsmuseet mener vi, at kage er vitaminer til et godt arbejdsmiljø :-)

Så fik man da lige besøg af en skuespiller

Som skrevet her havde vi på vores afdelingsmøde i Familierådgivningen besøg af skuespiller Mikkel Kaastrup-Mathew. Sammen med Mikkel spillede vi det dilemmaspil som jeg kan se de også har haft spillet i rengøringen. 

Mikkel har, udover diverse teaterroller, erfaring med situationsspil som tager udgangspunkt i en arbejdsplads udfordringer/dilemmaer. Medarbejderen spiller sig selv, Mikkel spiller ”modparten”. Ofte anvendes situationsspil til kompetenceudvikling til medarbejdere, der blandt andet ønsker at udvikle sine færdigheder i forhold til for eksempel at tale med den vrede borger, den triste borger, borgeren i sorg med videre. Vi synes det kunne være sjovt med en lidt anderledes dag og en anden måde at tænke og snakke dialog på og fik derfor Mikkel til at komme på visit til at spille overfor os i vores måde at håndtere de udvalgte dilemmaer på.

Det var så ikke lige stjernekameraet, der var med på job i dag, men den gamle mobil fik taget lidt billeder, der måske mest giver en fornemmelse af, hvordan billeder engang så ud frem for hvordan vores dag var… men håber I alligevel fanger lidt af stemningen. Jeg synes ihvertfald at det var sjovt :)

Lidt introduktion til dagen

En kollega, der bliver ved med at rode

Seje Lotte inden hun giver sig i kast med at forsøge at tale med sin kollega om rodet ;)

Petanque-dialogmøde

Direktionen holdt dialogmøde på en petanque-bane i Indre København. Prøv at gætte hvem der vandt... Kan du ikke gætte det, så spørg din direktør, og du vil få tre forskellige udgangspunkter for dén dialog :-)

Venlig hilsen Christine

 

Om cykelalarmer, engangsskumklude og at skabe dialog i en rådhuskælder:

Kender I det, at man en måned inden sin barsel får en spritny cykel. Sådan en med fin kurv foran, letvægtsstel og med gode muligheder for montering af det bedste barnesæde på markedet og at denne cykel så bliver brugt af ens (elskede) mand under ens barsel og ender med at blive stjålet, inden man selv rigtig får den brugt? Altså sådan et helt typisk og ganske uspecificeret, klassisk hverdagseksempel som de fleste af os helt sikkert må have oplevet, ik?

Jeg kom i august tilbage fra barsel. Oprindeligt havde jeg forestillet mig, at jeg ville komme cyklende med et stk. glad unge i barnestolen, blomster i kurven og vinden blafrende gennem håret. Det blev i stedet til en tur i min familiecontainer af en bil med en ødelagt aircondition og en mindre glad unge i autostol.

Efter to uger fik jeg så en ny cykel. Efter den første cykel blev stjålet, har min mand monteret en meget dyr og meget klodset lås på den. Sådan en, der ikke kan rives, bides eller skæres op. Jeg har vildt svært ved at låse den op, så jeg får den ikke brugt.

I sidste uge hentede jeg min flotte nye cykel i rådhusets cykelkælder. Her blev jeg mødt af en larm uden lige. Mens jeg fumler med at få låst min cykel op, rettet blomsterne i kurven og sat håret smart under hjelmen, giver larmen anledning til, at der i kælderen bliver småsnakket lidt. I samme øjeblik kommer ”ejeren” af larmen og sørme om det ikke er en cykelalarm. EN CYKELALARM! Hun låser den op og vupti! - larmen stopper (og den låses hurtigt, elegant og meget let op, skal det lige tilføjes). Nu er jeg typen der som barn købte en elektrisk blyantspidser med indbygget støvsugerfunktion i, så jeg er måske ikke den oplagte til at give et helt objektivt bud på, hvorvidt dette rent faktisk er smart eller om det bare er en af de dér ting, som en dygtig sælger formår at overbevise en kunde om, at man ikke kan leve uden. Du ved, lidt á la når ekspedienten i BabySam forsøger at sælge den uvidende førstegangsfødende en forsikring på de nyindkøbte éngangs-skumklude.

Meget lang historie i en kortere version. Hele ovenstående episode i sidste uge gjorde tre ting:

1. Der blev skabt dialog mellem os i cykelkælderen

2. Jeg fik den erfaring at man f.eks. kan erhverve sig en cykelalarm lige her

3. Og sidst, men ikke mindst, gjorde det at jeg cyklede glad hjem.

Jeg cyklede glad hjem fordi det for mig altid føles rart at turde bryde ud af den typiske ”danskhed” om ikke at ”turde” tale med dem vi ikke umiddelbart kender, dels fordi jeg nu måske kan slippe for den dumme lås min mand (i allerbedste mening) har skaffet og dels fordi at min netop afsluttede barsel var med mit tredje barn og at sælgeren i BabySam derfor ikke fik prakket mig en nyttesløs forsikring på…

• Hvilke tanker gør du dig om dialog med nye mennesker på din arbejdsplads (i cykelkælderen, kantinen, på gangen, på kontoret)?

• Tænker du at det kan gøre en forskel, at man måske bliver bedre til at skabe dialog – selv i situationer hvor det ikke forventes/man ikke behøver?

(Og så kan jeg i øvrigt tilføje, at vi netop har haft besøg af en vaske ægte skuespiller til at lave et dilemmaspil med os på afdelingsmødet. Mere om dette senere...)